Af Lisbeth Bang Hansen, Enhedslisten Halsnæs
Som bidrag til debatten om flygtninge i vores lille samfund, vil jeg også gerne give mit besyv med:
Det økonomiske vilkår ny-ankomne flygtninge skal klare sig for i Danmark er helt urealistisk og uværdigt.
Oveni de rædsler og grusomheder flygtningene er flygtet fra, den vold og nød de har oplevet under flugten, og frygten for om det overhovedet er muligt for dem at etablere et nyt liv for sig selv og deres familier, ydmyges de med et økonomisk vilkår, ingen dansk familie ville kunne klare sig for.
Derudover må de tåle fjendtlighedens selvsving – "de er kommet hertil frivilligt," "de er velhavende" og formodningen om, at "bare de får tag over hovedet, mad, tøj og lommepenge, må da siges at være generøst."
Men de nævnte 'generøsiteter' kan ikke fås for de penge flygtninge skal klare sig for. Det er et illusionsnummer.
Fra Langeland kan man høre om, hvordan almindelige mennesker, med sund fornuft og ordentlighed i deres menneskemøde, har mødt en gruppe flygtninge (uledsagede unge).
Fordi velkomsten var ægte og gensidig, er flygtningene med til at bidrage positivt til det lille samfund. Både økonomisk, kulturelt og med-menneskeligt.
Heldigvis er der flere steder rundt omkring i landets kommuner, hvor der ydes en positiv indsats.
Møder vi 'vores' flygtninge med fjendtlighed og afstandtagen, er det også det vi risikerer at få tilbage: Fjendtlighed og mistillid.
Det menneskesyn, vi som samfund risikerer at skabe, ved de usle vilkår vi sætter for slidte og sønderslåede familier og mennesker og ved at møde dem med dæmoniseringens fjendeskabelse i stedet for med medmenneskelighedens gensidighed og værdighed, er kynisme. Vores kynisme.
Det risikerer at lade fremmedfrygt føre til fremmedhad.
Det er farligt ikke blot for flygtningene, men for os alle.
