Møde om integration og mangfoldighed

ROSKILDE: I morgen, torsdag den 17. april fra klokken 17.00 til 19.00 på uddannelsescenteret i Roskilde, Slagteriskolen inviterer kommunens Arbejdsmarkedsudvalg til temamøde om integrationspolitik i Roskilde Kommune.

Roskilde Kommune vil i løbet af 2008 udvikle en ny integrationspolitik som indeholder vision, politiske målsætninger og konkrete politiske mål for kommunens integrationsindsats.

– Integrationspolitikken er forankret i Arbejdsmarkedsudvalget, men integration går på tværs af alle fagudvalg og forvaltninger i kommunen. Vi finder det derfor vigtigt at alle hjørner af integrationsaspektet bliver belyst og indgår i udvikling af integrationspolitikken. Som opstart til arbejdsprocessen, vil vi gerne invitere personer, der har viden om og interesse for integration og mangfoldighed til et temamøde, siger Morten Gjerskov, formand for Arbejdsmarkedsudvalget.