Mobilstråling, fup eller fakta

Jørn Buur Thuesen, Dorphs Allé 2 C, Taastrup

På glat is: Søren Lillesøe har i et læserbrev i Lokalavisen Taastrup den 13. januar 2015 udtrykt bekymring for den mobilstråling der dagligt rammer folk, og i særdeleshed børn. Han er i den forbindelse ude på glat is, da dette ikke har noget på sig overhovedet.

Til dagligt og gennem mange år har der været anvendt radiofrekvenser til utallige formål, og uden det har givet anledning til nogen konstaterede sundhedsskadelige virkninger. Af samme årsag er der heller aldrig foretaget nogen videnskabelige undersøgelser heraf. Over hele verden, og også her i landet, anvendes der højeffektsendere til radiofoni- og tv-udsendelser, og det er ganske betydelige effekter der anvendes til disse formål, og uden konstaterede sundhedsskadelige problemer. Sendere for mobiltelefoni, der nu også er begyndt at anvende frekvenser i UHF båndet, anvender derimod sendere, der effektmæssigt kun udgør en meget beskeden brøkdel af den sendeeffekt der udstråles fra tv-sendere. Det er derfor en udokumenteret påstand, at en meget lavere effekt fra en mobilsender skulle være til større ulempe. Det er der ingen logik i. Hvis man fortsat mener, at mobiltelefonsendere og mobiltelefoner og andet teknisk sendeudstyr med sine lave effekter er farlige, skal jeg anbefale at man ophører med brugen af computere, mikrobølgeovne og slukker for sin trådløse ruter hjemme i stuen. Og selvfølgelig ikke fører sin mobiltelefon om til hovedet, hvor der er en kort afstand til hypofysen. I øvrigt er det bedste placering af en mobilsender i nærheden af en skole eller børnehave eller lignende på taget af bygningen, så sendes udstrålingen væk fra stedet.