Minilæsser stjålet fra byggeplads

Værdi af 75.000 kroner

Foto: Jens Berg Thomsen

Hen over weekenden er der stjålet en minilæsser fra en byggeplads på Møllevej i Hillerød. Maskinen har ifølge politiet en værdi af 75.000 kroner og er af mærket Weidemann.

Minilæsseren er rød og er stjålet på et tidspunkt mellem fredag klokken 15 og mandag klokken syv om morgenen, da personalet mødte ind.