Pia Vingaard, på vegne af familien
dødsfald Den første historie jeg har fået fortalt om min far, var da jeg skulle fødes. Jeg er født hjemme og da jordmoderen ankom kiggede hun nøjeregnende på min far, slap sin jordmodertaske og sagde" er De den kommende far?, så kan De passende tage min taske og bære den ind"
Min far vokser op i Aalborg og da min farfar ønsker min far til København, så tager han afsted. Her møder han min mor. De bor i samme gade på Østerbro. De er bare 18 og 19 år da de får min storebror. Derefter kommer jeg til og i 1966 kommer min lillebror til verden.
Som sergent og i uniform til jobsamtalen, får han arbejde på Carlsberg, som regnskabsassistent. Carlsberg kommer til at betyde alverden for min far.
Carlsberg og min far blev nærmest smeltet sammen og tidligt var min lillebror og jeg med på arbejdet. Det var han god til at inddrage os i og man fik hurtigt en følelse af, at han var stolt af os og gerne ville have os med.
Arbejdet på Carlsberg blev til mere end 25 år og mange ting har han været med til at lave. Også udenfor selve arbejdet. Fritidscentret, som blev bygget, fik han hurtigt gjort til en del af ham. Han lavede mange forskellige arrangementer for ansatte på Carlsberg. Fodboldturneringer, kegleturneringer, badmintons turneringer.
Fodbold spillede min far også i mange år og hans interesse for sporten har alle dage betydet meget for ham. Derfor blev det også en interesse vi som børn deltog i. Vi har været med til træning på Fremad Amager. Vi har været med OL- landsholdet. Og mange mange ganske kedelige og helt almindelige træningsaftener, har vi siddet og ventet på at min far var færdig med at træne et hold. Men sjældent var det kedeligt, for så kunne vi lige hjælpe til og så igen følte vi os vigtige og betydningsfulde, sammen med ham.
Carlsberg og Fodbold tog min far med over alt, hvor vi befandt os. Mange af vores sommerferie, blev holdt i Danmark. Hvert sted startede med at vi tog ned på det nærmeste Carlsberg depot. Min far talte med hver og en og jeg fik altid en følelse af at de oplevede selveste Mr. Carlsberg. Men på den gode måde og han fortalte historierne og lyttede til deres historier. På den måde fik han masser af venner og bekendte. Og en kasse øl og sodavand .
Vores sommerferier var altid i Danmark, fra Skagen over Samsø til Gedser, kørte vi afsted i bil og i de uger vi holdt ferie, oplevede vi verdens bedste far !
Der havde han tid. Han var nærværende og et legebarn. Vi spillede badminton, Kroket, kortspil og badede i vandet. Derudover lavede han pandekager. Han elskede søde sager og i sommerferierne, var det altså pandekager og små vafler.
I 1976 flytter vi til Ølstykke. En lille udflytter by, som langsomt voksede sig større. Det gjorde den også for min far. Ølstykke og min far blev til en helhed. Igen tog han initiativer, i fodboldklubben og senere i politik. Han var passioneret og følte at han kunne gøre en forskel, uanset hvor han var.
Per Vingaard vil altid være et navn af stor betydning for byen. Han lagde sit liv der og sin sjæl.
Ildsjæl, organisator, kommunikator, initiativrig, iderig, en mand med sine meninger, en fodboldelsker, optimist og en som aldrig talte dårligt om andre.
Udover Inge efterlader min far sig 3 børn, 5 børnebørn og 1 oldebarn, samt en bror og en søster.
Ære være min far. Et stort menneske, en livsnyder, en kærlig og hjælpsom far. En mand der så muligheder, fremfor begrænsninger.
På vegne af familien, Pia Vingaard
