I denne måned er det ti år siden hovedstadsområdet blev ramt af det voldsomme skybrud, hvor bygninger og veje stod under vand – og flere steder var vandstanden i knæhøjde.
Det kostede milliarder i oprydning og forsikringssummer.
Siden har Hovedstadens Forsyningsselskab – Hofor – sammen med en række kommuner arbejdet med at forebygge lignende hændelser.
– Skybruddet i 2011 viste i den grad, at kloaknettet ikke var gearet til at håndtere de ekstreme vandmængder, der følger af klimaforandringerne. Skybruddet blev startskuddet til en ny infrastruktur, et ny vand-net, der opsamler og bortleder ekstremregn. Og til et tæt samarbejde på tværs af kommunerne i hovedstadsområdet. Vand respekterer nemlig ikke kommunegrænser, og derfor står vi stærkt i Hofor med et samarbejde på tværs af otte kommuner, fortæller forsyningsdirektør Ole Adeler.
Der er tale om flere hundrede små og store projekter. Nogle steder er der gravet ud til store regnvandsbassiner, som kan forsinke de store regnmænder. Andre steder er grønne arealer forberedt til at kunne blive oversvømmet. I Brøndby er der anlagt en p-plads, hvor regnvandet kan sive ned gennem asfalten til et bassin under jorden. Og på nogle villaveje er der indrettet regnvandsbede til at opsamle regnen.
At anlægge en helt ny infrastruktur, der skal kunne håndtere de ekstreme regnskyl, sker ikke fra den ene dag til den anden. Det kræver langsigtede planer, ligesom det også kræver tålmodighed fra byens brugere og borgere.
– Vi kommer ikke til at kunne foretage disse store anlægsprojekter helt ubemærket; vi fylder og vil forstyrre i gadebilledet, når der fx skal ligge en byggeplads til nogle af de store tunnelprojekter af metrodimensioner, der skal opsamle regnvandet. Men det sker alt sammen for at sikre, at vi er bedre rustet, når næste store skybrud rammer – og så vi undgår de scenarier, vi så med skybruddet i 2011, fortæller forsyningsdirektør Ole Adeler.
Problematikken har Hvidovre-borgere oplevet, da Hofor skulle anlægge en ny, stor kloakledning gennem centrale dele af byen.
Damhusledningen i Hvidovre blev bygget i perioden fra 2013 til 2020 langs med Damhusåen.
Kloakledningen ligger fra Åmarkens Pumpestation i syd og ender i krydset Hvidovrevej/Holmelundsvej i nord og skal klimasikre boligområderne. Samtidig har Hofor udbygget Åmarkens Pumpestation, så de større vandmængder kan pumpes til renseanlægget.
Der blev boret en tunnel under jorden til kloakledningen, for at genere naboer mindst muligt. Man var dog nødt til at grave adgangsskakte, for at hente jord op fra tunnelen, og sænke de nye kloakrør ned. Her kunne naboer opleve støj fra maskiner og lastbiler.
Arbejdet med tunnelen blev færdigt i 2016 fra Åmarkens Pumpestation til Næsborgvej, og i efteråret 2017 blev også den næstsidste del af tunnelen færdig fra Næsborgvej og 470 meter nordpå langs Damhusåen. I foråret 2020 blev den sidste del tunnelen færdig, og der ligger nu i alt 3,5 kilometer ny kloakledning på strækningen. Røret er fra 1,6 meter i diameter og op til 2,5 meter i diameter.
I september 2020 markerede Hvidovres borgmester Helle Adelborg, at det store kloakarbejde i Hvidovre var færdigt efter syv års forberedelse og tunnelering. Området er nu bedre sikret mod oversvømmelser, og der vil være færre overløb af spildevand til Damhusåen, så vandkvaliteten i åen bliver bedre.
Hofor vurderer, at det vil tage mindst 15 år, før alle skybrudsprojekter er gennemført. Den samlede investering lyder i omegnen af 16,6 milliarder kroner for de mange projekter, der blandt andet skal opsamle regnvand og reducere overløb til gadeplan og havneområde.
