Michael Jackson begravet

Los Angeles: Familien og de nærmeste venner har begravet popstjernen Michael Jackson.

Fredag morgen dansk tid blev han stedt til hvile i Forest Lawn Memorial Park ved Los Angeles i Californien, hvor en lang række amerikanske ikoner er begravet, heriblandt Humphrey Bogart, Spencer Tracey og Walt Disney.

– Jackson-familien ønsker endnu engang at takke fans verden over for deres generøse støtte i denne forfærdeligt svære tid, hedder det i en erklæring fra familien, der blev udsendt, mens familien forlod Forest Lawn.

Højtideligheden begyndte mere end en time forsinket, efter at en kortege bestående af omkring 30 limousiner og andre biler havde bragt sangerens familie til kirkegården. Kort efter blev Michael Jacksons båre kørt ind, eskorteret af fire motorcykelbetjente.

Blandt gæsterne var borgerretsforkæmper Jesse Jackson, skuespillerinden Elizabeth Taylor og skuespiller Macaulay Culkin.

Michael Jackson blev lagt i en krypt i Det Store Mausoleum på Forest Lawn-kirkegården, som er en enorm bygning i renæssancestil.

/ritzau/AFP

Læs hele vores tema om Michael Jackson, tryk her !

Læs hele vores tema om Michael Jackson Læs hele vores tema om Michael Jackson