Mette Frederiksen går i Staunings fodspor

I et år har statsminister Mette Frederiksen (S) været ekstra meget i fokus. Coronakrisen har sikret hende en plads i historiebøgerne, vurderer historiker.

Torsdag er det et år siden, at statsminister Mette Frederiksen stillede sig op på et pressemøde og annoncerede en omfattende nedlukning af det danske samfund for at forhindre spredning af coronavirus. Netop coronakrisen sikrer statsministeren en plads i historiebøgerne, vurderer historiker Claus Bundgård Christensen. Historien har dog vist, at man hurtigt kan miste magten efter en krise, sådan som det blandt andet skete for premierminister Winston Churchill i Storbritannien lige efter Anden Verdenskrigs afslutning. (Arkivfoto)