Det er forkert, når politidirektør Johan Reimann fra Københavns Politi åbner for, at lækken af statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) skatteoplysninger til BT kan være lovlig på grund af en undtagelse i straffeloven.
For undtagelsen dur ikke i den pågældende sag, vurderer forskningschef i mediejura ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen.
Det er nemlig slet ikke straffeloven, som gør sig gældende, lyder det.
– Da sagen handler om skat og private skatteforhold, er der en særlig tavshedspligt, en mere ubetinget tavshedspligt, som følger af skatteforvaltningsloven, siger Oluf Jørgensen til Ritzau.
Han forklarer, at da skatteforvaltningsloven er en særlov for skatteforvaltningen, går den forud for de mere generelle bestemmelser i straffeloven, som ganske vist åbner for, at man kan lække fortrolige oplysninger, hvis det er af "åbenbar almeninteresse".
Det er de regler, som får Johan Reimann til at sige, at lækket kan være lovligt.
Skatteforvaltningsloven skal dog ifølge Oluf Jørgensen beskytte privatlivet, og forskningschefen mener, at oplysningerne om Helle Thorning-Schmidt og manden, Stephen Kinnocks, skatteforhold er private.
– Hvis disse oplysninger i en privat skattesag er lækket af en person i Skat, så er det en klar overtrædelse af skatteforvaltningsloven, siger Oluf Jørgensen.
Juraprofessor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet holder dog fast i, at straffelovens undtagelser fra tavshedspligten går forud for skatteforvaltningsloven.
Han har dog svært ved forestille, at en lækage af Helle Thorning-Schmidts skattepapirer kan være lovlig.
– Det er vanskeligt at forestille sig, at personlige skatteoplysninger kan være af åbenbar almeninteresse. Men her har vi at gøre en potentiel statsminister, og der kan man ikke afvise, at afvejning ville være en anden, end hvis det var dig eller mig, siger Lars Bo Langsted.
– Hvis situation var den, at der i papirerne klart stod, at hun havde begået skattesvig, så ville de fleste nok sige, at det var så groft, at det ville være relevant.
– Men her er der tale om nogle uberettigede fradrag, hun måske har fået, og som i øvrigt er forældede. Og det er nok vanskeligt at forestille sig, at det har åbenbar almeninteresse, som kan sættes over hensynet til hendes privatlivs fred, tilføjer han.
