McDonalds åbner igen i Hillerød

Første spadestik til restaurant, der åbner til oktober på Herredsvej

Foto: Steen Trolle

Fem år efter at McDonalds smed håndklædet i ringen i Hillerød, er fastfoodkæden atter klar til at indtage byen med burgere, pomfritter og sodavand.

Mandag klokken ti var der første spadestik på en ny McDonalds-restaurant på Herredsvej 16, og hvis alt går efter planen, er restauranten klar til åbning i oktober.

Restauranten bliver nummer 83 i rækken af danske McDonalds-restauranter, og den får plads til 144 gæster indendørs samt 50-60 gæster på en udendørsterrasse. Der bliver tale om en såkaldt Mcdrive, det vil sige at man kan bestille og få leveret maden, uden at man behøver at forlade sin bil.

Omkring 45 personer vil få job i den nye restaurant, heraf 15 fuldtidsansatte.

MCDonalds gamle restaunant lå i Slotsgade 38. Den lukkede 1. januar 2003 i forbindelse med lukning af i alt 13 danske restauranter.