Mads Mathias i Mejeriet

Foto: Mette Kramer Kristensen
Mads Mathias vandt for nylig Leo Mathisen prisen - lørdag kommer han til Torup
Mads Mathias vandt for nylig Leo Mathisen prisen – lørdag kommer han til Torup Mette Kramer Kristensen

Jazz & Sax Mejeriet i Torup får lørdag kl. 20 besøg af jazzvokalist og saxofonist Mads Mathias.

Mads Mathias er en singer/songwriter og saxofonist, der har erobret hjertet af musikelskere med sin karismatiske optræden, levende personlighed og kreative originale sange.

Internationalt har karrieren har for alvor taget fart i de sidste år hvor Mads bl.a. har turneret i Skandinavien, Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Thailand, Ukraine, Rusland, Kina, Korea og særligt i England hvor han for nylig åbnede London Jazz Festival sammen med Seal og Angelique Kidjo.

Succesen i England har bl.a først til optræden i det legendariske Royal Albert Hall ved BBC Proms – Noget meget få danske jazz musikere kan prale af.

Inspireret og påvirket af de store jazzvokalister fra fortid og nutid fra Nat King Cole og Frank Sinatra til Harry Connick Jr., og med en dyb respekt for crooner tradition, er Mathias ikke desto mindre et originalt talent med en unik og ubesværet charmerende vokal og en evne til at skrive iørefaldende og mindeværdige, stilfuldt udformede melodier.