Flere måneders hårdt arbejde med sangskrivning, musik og finpudsning af sceneoptræden kulminerer 8. december kl. 19 på Ungecenter Nivå, hvor UC Stars giver koncert i den store sal.
Til showet vil grupperne Daniel og David, Silke og Petrus og rappergruppen Boys 3000 blandt mange andre demonstrere deres imponerende sangstemmer og stjerneudstråling for forældre, onkler, venner, søskende og andre, som blot vil nyde en musikalsk oplevelse.
Det er Ungfredensborg i samarbejde med den professionelle musikproducer Lars Quang, der skaber rammerne, så Fredenborgs Kommunes mange musikinteresserede unge får tid og rum til at folde deres talenter ud. De unge kommer med forskellige baggrunde og personligheder – og målet er, at de skal vokse både socialt, personligt og kreativt ved at deltage i UC Stars.
Dørene åbner kl. 18.30, og der er gratis entré.