Sommerhuse: Nordsjælland sidder tungt top ti-listen over de dyreste strandsommerhuse, der i øjeblikket er sat til salg i Danmark.
Faktisk har kun to strandhuse fra andre dele af landet, et af dem et fyrtårn på Langeland med tilhørende bygninger, sneget sig ind på listen.
Den omfatter derudover bl.a. dejlig øresundsudsigt og maleren Carl Lochers sommerhus.
Priserne for lækkerierne begynder 9.995.000 kroner for en villa i kanten af Dronningmølle strand.
"Udbudspriserne for sommerhuse under 100 meter fra kysten ligger 10.000 kroner højere pr. kvadratmeter end for sommerhuse, der ligger bare 100-200 meter fra kysten. Og udbudsprisen for kysthusene er mere end 13.000 kroner højere pr. kvadratmeter end for sommerhuse i al almindelighed. Så strandhusene ligger som udgangspunkt altid højt i pris," siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.
Husene på listen her hæver sig dog over det gennemsnitlige strandhus i form af udsædvanlig god beliggenhed, mange kvadratmeter og luksuriøs indretning.
pcb