
Løve-Høngs kvinder er denne sæson igen at finde i divisionshåndbolden, og lørdag fik de en perfekt start på divisionstilværelsen, da TMS Ringsted blev slået 22-15.
Efter en nerøs første halvleg med mange fejl fra hjemmeholdet var RIngsted elelrs foran 6-8 ved pausen, men i anden halvleg fik Løve-Høng fat og fik tidligt slået et hul på fem mål.
Det holdt det meste af halvlegen, men Ringsted var små 10 minutter før tid ved at få fat og var kun bagud med fire, men to hurtige mål bragte Løve-Høng foran med seks mål, og så var kampen lukket.
Med sejren er Løve-Høng inden søndagens kampe på førstepladsen i kvindernes 3. division.