Livsstilsmesse i Rejsestalden

jægerspris De har prøvet det meste i Rejsestalden. Men der er fortsat plads til noget nyt, og i weekenden var turen så kommet til at lægge plads og rum til en livsstilsmesse.

I og omkring Rejsestalden kunne gæsterne møde rå motorcykler, "nypolerede" dameben uden parabener, blive introduceret til coaching, tale med cykelartister, høre om elektrobehandling og motion i hverdagen.

I den gamle krosal stod den på formiddagsyoga for alle, mens multikunstner og super-gør-det-selv-mand Erik Peitersen tog de besøgende med på en rundrejse inden for farver, stil, kunst og arkitektur, fyldt med små historier og anedokter fra kunst og mediebranchen.