Vi kender alle Christiansborg – eller gør vi?
For hvad sker der egentlig bag de tykke vægge, i partiernes grupperum, på udvalgsmøderne og i folketingssalen?
En af dem, der ved en masse om det, er Henning Olsson, mangeårig politisk reporter på TV-Avisen og borger i Farum. Han har dækket livet på Borgen siden Anker Jørgensens dage, og har derfor en stor viden at øse af.
Henning Olsson får den 23. september klokken 16 æren af at åbne sæsonen i Debatforum i Hareskovby. Det sker med et foredrag på Hareskov Skole fra klokken 16.
Det er tredje sæson af det velbesøgte arrangement, der nu åbnes for, og traditionen byder, at oplægsholderne er Furesø-borgere med særlig indsigt i specifikke emner, og hvor der lægges op til debat bagefter.
Den 22. oktober vil børne- og familieprofessor Per Schultz Jørgensen fortælle om børneopdragelse, den 19. november handler det om at være i syg i Danmark, med oplæg fra lægerne Annemarie og Torben Hellebek.
Den 9. december vil redaktør og forfatter Torkil Morsing causere over dansk nationalisme, fra 1500-tallet til i dag.