Livet i den nære fremtid

foredrag Iværksætter Denis Rivin præsenterer den teknologiske udvikling 8. februar, kl. 19-20.30 på Børnetrappen på Gilleleje Bibliotek i Kulturhavnen på Peter Fjelstrups Vej 12 i Gilleleje.

Hvilke teknologier bør man holde øje med, og hvordan vil de hver især påvirke samfundet og vores hverdag?

Denis Rivin undersøger udviklingen og går i dybden med de mange fantastiske fremskridt, der sker hver eneste dag.

Hvad er for eksempel kunstig intelligens, bioteknologi og virtual reality og hvad vil det sige, at der om få år kommer yderligere tre milliarder mennesker online? Hvad kommer det alt sammen til at betyde for uddannelse, arbejdsmarked og alderdom – for livet.

Denis Rivin er 33 år og uddannet i kunsthistorie fra KU og digital design og kommunikation fra ITU. Han har mange års erfaring med kulturelt iværksætteri, men har de seneste fire år skiftet fokus til teknologisk udvikling, hvor han arbejder med startups og uakademisk fremtidsforskning. jbe