Litauer taget med 110 kilo khat

Politiet standsede klokken 01.30 natten til tirsdag en 21-årig litauisk mand, der kom kørende ad Vestmotorvejen i vestlig retning ved Slagelse i en svensk indregistreret bil. Da betjentene undersøgte bilen nærmere, fandt de ca. 110 kilo khat fordelt i flere sække.

Den 21-årige blev anholdt og sigtet for smugling af narkotika.