To år i træk er Helsinge Realskole blevet kåret til Danmarks bedste skole, når man ser på skolernes evne til at løfte elevernes faglige niveau. Det var skolen den første nogensinde til at opnå. Men træerne vokser ikke ind i himlen.
Det må Helsinge Realskole også erkende. I år er skolen faldet til en 71. plads blandt de danske skoler, når man ser på den såkaldte undervisningseffekt. Det viser nye tal fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos. Faktisk haler en af de kommunale folkeskoler kraftigt ind på Realskolen.
Skolelederen på Helsinge Realskole, Jeppe Møller Tobberup, har det også noget ambivalent med resultatet.
"Vi ligger med en flot positiv undervisningseffekt igen i år. Men når det er sagt, vil vi også gerne ligge så højt som muligt. Det er det, vi arbejder med hver dag. Det er stadig et godt resultat, men det er klart, at det ikke er lige så fremragende, som det har været de sidste par år," siger han.
Med undervisningseffekten måler man på, hvilke karakterer eleverne får i forhold til, hvad man kunne forvente. Man ser blandt andet på forældrenes uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og en række lignende socioøkonomiske forhold.
Jo højere en undervisningseffekt, des bedre er skolen til at løfte eleven.
I den nye måling ligger undervisningseffekten på Helsinge Realskole på 0,6. Eleverne får altså i gennemsnit en karakter, der er 0,6 højere end det forventede. Skolens gennemsnit de seneste tre år er dog stadig imponerende 1,25.
Gilbjergskolen i Gilleleje er den af kommunens skoler, der har den næsthøjeste undervisningseffekt. 0,4 ligger den på. Det giver en placering som nummer 176 ud af landets 1083 skoler. Det er en fremgang på 334 placeringer i forhold til sidste år.
I den knap så sjove ende ligger Sankt Helene Skole og Nordstjerneskolen, der begge har en negativ undervisningseffekt på -0,4.
Skoleleder på Gilbjergskolen, Anja Helmebæk Holst, peger på, at deres fremgang skyldes hårdt, systematisk arbejde fra både elever, lærere og forældre.
"Vi ligger nummer to i kommunen, og det er vi megaglade for og stolte over. Men det har også krævet hårdt arbejde," siger hun.
Som eksempel nævner hun, at mange elever på skolen tidligere har haft udfordringer med matematik. Men den udvikling har de formået at bryde.
"For år tilbage traf vi en beslutning om, at vi har et særligt fokus på læsning og på matematik. Så laver vi prioriteringer ud fra det. Der er rigtig meget, man kan og skal som skole, men vi har prøvet at fokusere på de her to området."
"Alle udskolinger i kommunen laver blandt andet matematikboost. Hvis man kan se, at nogle elever har problemer, tager man børnene ud og giver dem koncentreret undervisning i mindre grupper. Og det virker. Det er helt basalt. Det kan være, at den grundlæggende matematik ikke er på plads. Hvis ikke den er det, er det svært at bygge ovenpå, når man kommer op på mellemtrinet og i udskolingen."
"Her virker det her boost. Man kan direkte måle det på prøver før og efter," siger hun.
Hun peger samtidig også på, at de landsdækkende test og målinger af elever gør, at skolen hele tiden er opmærksom på, hvis nogle elever pludselig får en lavere karakter, end de egentlig burde. Og det er netop her, at målinger af undervisningseffekten kommer til sin ret, mener Anja Helmebæk Holst.
"En afgangskarakter siger noget om, hvad barnet samlet set har fået ud af sin skolegang. Men vi ved alle, at de karakterer bliver påvirket af elevens liv – og alt det der sker rundt om. Børn kan opleve sorg og andet, der kan have en effekt. Her kan vi med undervisningseffekten se, hvis der er nogle elever, der pludselig skiller sig ud negativt," siger Anja Helmebæk Holst.
På Helsinge Realskole fortæller Jeppe Møller Tobberup, at en af udfordringerne er, at skolerne i dag skal kunne ekstremt meget.
"Der sker rigtig mange ting. Det er vores største udfordringer. Der er mange interessante tilbud. Lige fra fælles idrætsdage, til bolddage, til seksualundervisning, til digital dannelse. Men vi er nødt til også at beskytte undervisningen. Alle de her tilbud må aldrig blive på bekostning af fagligheden," siger skolelederen.
"Det ligger også i den folkeskolereform, der kommer. I ottende klasse skal man nu have praktisk-musiske fag med eksamen, og det er også rigtig spændende. Men vores elever i ottende klasser har 33 timers undervisning plus lektier i forvejen. Så vi må konstant spørge os selv, hvor mange timer vi kan give dem."
"Det er en balance. For de skal også være børn og unge mennesker, der går til sport — og vi synes også, det er spændende, hvis de kan have et fritidsarbejde. Det er vores konstante udfordring," siger Jeppe Møller Tobberup.
