Læringshuset fylder et år: – Er gået som forventet og dog …

Høje-Taastrup: – Første år på Læringshuset er gået som forventet – og alligevel ikke.

Sådan siger skoleleder Casper Madsen indledningsvist, da han bliver spurgt til det kommunale prestigeprojekt, der har kostet en halv milliard kroner, og som han står i spidsen for – Læringshuset. En skole, der blev sammensat af elever og lærere fra Charlotteskolen og Hedehusene Skole og samtidig skulle dække behovet for de tilflytterne i det nye område – Nærheden. Læringshuset er nu fyldt et år.

Skolen har i løbet af året haft flere ministre på besøg, og sågar en imponeret Andreas Schleicher, der er OECD’s uddannelsesdirektør. De ville alle se det, der kaldes ‘fremtidens skole’ med egne øjne. For skolen er ikke som alle andre, og det er med fuldt overlæg.

Ifølge Læringshuset nedskrevne ambitioner, ønsker man, ‘at flere elever får lyst til at lære endnu mere, fordi de oplever meningsfuld læring, der møder deres engagement og nysgerrighed, og at eleverne tilegner sig det 21. århundredes kompetencer – kritisk tænkning, kreativitet, kommunikation og samarbejde.´

Skolen fik en hård opstart i kølvandet på Corona.

– Det var ikke de optimale rammer, for Covid-19 var vildt indgribende. Vi vil gerne have et lærersamarbejde op at køre mellem skolerne i fusionsprocessen, og vi vil gerne have, at børnene skulle lære hinanden at kende, inden de startede på Læringshuset, for vi havde læst på lektien, siger skoleleder Casper Madsen.

Med Corona som ramme blev sammenholdet besværliggjort fra start. Især fordi der ifølge Casper Madsen herskede fordomme på tværs af skolerne.

– To skoler vil altid have forskellige kulturer, men vi oplevede fra start, at børnene var glade for at samarbejde. Vi har arbejdet pædagogisk med at finde relationer mellem børnene herunder set på deres interessefællesskaber. Men der vil selvfølgelig altid være konflikter, siger Casper Madsen.

Undersøgelser viser, at 25 procent af danske elever ofte keder sig i undervisningen, og med drengene er det oftere. Studier viser, at eleverne gerne vil have en undervisning, der er mere virkelighedsnær.

Casper Madsen, skoleleder Læringshuset

Hylder medarbejderne

For ham er det vigtig, er der er en gensidig tryghed mellem eleverne, og at man også er klædt på hjemmefra. Alt i alt kigger han tilfreds tilbage på et første år på Læringshuset.

– Vi er kommet rigtigt langt. Vores medarbejdere har knoklet, og de har gjort en kæmpe forskel. Og eleverne har også været på overarbejde, siger han.

Han synes, at der er rigtig meget, der lykkedes, hvilket især afspejles i de mange projekter, som kører hele tiden. Skolens Foodlab er blot et af eksemplerne på noget, der ifølge ham er lykkedes. Op til valgkampen fik Læringshuset besøg af fødevareminister Rasmus Prehn (S), der prøvesmagte elevernes klimavenlige mad, som også serveres i skolens kantine, og som er baseret på enten overskudsmad eller grønt, de selv kan dyrke på skolen.

Skolen havde fra start en blandet opbakning. Mange var og er stadig utilfredse med, at konceptet ‘fremtidens skole’, hvor Læringshuset er fyrtårnet, skal bredes ud til de resterende skoler. Man ønsker mere frihed og selvbestemmelse. Beløbet, der er brugt på skolen er også blevet bemærket.

– Jeg synes, vi er lykkedes med at nuancere fortællingen om, hvilken skole vi gerne vil lave, siger Casper Madsen.

Elever skal ikke kede sig

Han forklarer, hvorfor fremtidens skole i hans optik er et nødvendigt opgør med den mere klassiske skole.

– Undersøgelser viser, at 25 procent af danske elever ofte keder sig i undervisningen, og med drengene er det oftere. Studier viser, at eleverne gerne vil have en undervisning, der er mere virkelighedsnær, og det har vi blandt andet arbejdet med ved at samarbejde med lokale virksomheder, som laver opgaver til eleverne med problematikker, som de vil støde på i virkelighedens verden, siger Casper Madsen.

Hans udsagn understøttes empirisk af et RUC-speciale i pædagogik, uddannelsesstudier og psykologi om ‘skolelivets drenge og piger’ fra 2017, hvor blandt andet drengene beskrives som mere taktiske i forhold til, hvilke skoleaktiviteter det kan betale sig at investere tid i. Det beskrives også som ‘en doven tilgang’.

Dette har også været en national debat, fordi der er et stadig større skel mellem pigerne og drenges motivation og karakterer i folkeskolen.

Præstationen øges derimod, når eleverne motiveres og de engagerer sig, og det er her, at den nye skoleform ’fremtidens skole’ prøver at sætte ind. Men for at det skal lykkes, kræver det, at både lærere og elever tager ansvar.

– Mange trives bedst, hvis de har en form for autonomi og ikke altid skal fortælles, hvad der skal gøres, eller hvordan det skal gøres. Elever vil gerne have indflydelse på projekterne, så de kan sætte deres præg, hvilket både giver dem og lærerne et samlet ansvar for, at det skal lykkes, hvilket videre kræver, at underviserne er stærke pædagogisk. Jeg synes, vi er lykkedes med, at børnene tager ejerskab over projekterne, siger Casper Madsen.

Fornemt besøg

Da OECD’s uddannelsesdirektør Andreas Schleicher i år var på besøg på Læringshuset, sagde han i interview med Lokalavisen Taastrup, at fremtidens skole ikke nødvendigvis passede til alle skoleelever.

– Vi har PISA-undersøgelser fra Finland, der viser, at der sker et større skel mellem eleverne, hvor de stærke elever bliver endnu bedre, mens de svagere kan falde fra. Det var ligesom under corona-pandemien, hvor man typisk så, at de stærkeste børn klarede sig bedst igennem det, sagde Andreas Schleicher.

Samtidig sagde han, at det af OECD’s PISA-test fremgår, at danske børn kan have svært ved at se, hvad de skal bruge det, som de lærer i skolen, til.

– De mangler at kunne få øje på de større perspektiver. De kan faktisk have svært ved at forstå, hvorfor de går i skole, sagde han og tilføjede, at ‘man bliver nødt til at lære ved at opdage ting selv’.

Casper Madsen er enig, men siger også, at projektbaseret læring selvfølgelig ikke kan løse alle opgaver.

Men på et centralt punkt fremhæver han, at det kan fungere. Nemlig når det omhandler inklusion, som lige nu er en stor udfordring på både kommunalt plan og på landsbasis.

– Elever med udfordringer har større muligheder for at koble sig på projekter, og indgå i en skoletid, hvor de ikke bare sidder på deres stol og modtager undervisning fra en lærer, der står ved tavlen, siger Casper Madsen, og fortsætter:

– Når du spørger om dette koncept er for alle, så vil jeg nok svare, at jeg tror, at det er for mange.

Tiltrækker nysgerrige lærere

Han oplever i en tid med mangel på lærere i Danmark – og dermed også i Høje-Taastrup – at der faktisk er kvalificerede lærere, der søger stillinger på Læringshuset.

– De gør det, fordi de gerne vil denne nye projektorienterede arbejdsform, og vi hører også fra de unge lærerstuderende, at der bliver talt om, at vi er et spændende sted at arbejde, siger Casper Madsen.

Læs også disse artikler om Læringshuset