For snart syv år siden fødte en ukrainsk rugemor tvillinger efter aftale med et dansk ægtepar.
Mens den danske mand er far til barnet, så må den danske kvinde ikke adoptere børnene.
Det har Højesteret afgjort i en dom mandag.
Inden fødslen i 2013 var rugemoren blevet gravid ved insemination, og efter fødslen flyttede børnene til Danmark med det danske par.
Den danske mand er biologisk far til børnene, og derfor blev han anerkendt af de danske myndigheder som børnenes far. Den danske kvinde skulle derimod søge om at adoptere børnene.
Men kvinden fik nej, hvilket Højesteret er enig i.
Hensynet til børnene har godt nok talt for, at den danske kvinde skal have lov til at adoptere dem.
Omvendt har det talt imod, at den ukrainske kvinde har fået betaling for at være rugemor. Og børn – også ufødte – ikke må være handelsobjekter.
Højesteret skriver i dommen, at adoptionsloven har "et absolut forbud mod at meddele adoptionsbevilling, hvis nogen, der skal afgive samtykke til adoptionen, har ydet eller modtaget vederlag eller anden modydelse."
Efter ukrainsk ret anses den ukrainske mor slet ikke for at være børnenes mor. Men efter dansk ret ses rugemorens samtykke til arrangementet som et samtykke til adoption.
Og da rugemoren har fået penge, må den danske kvinde altså ikke adoptere.
Selv om den danske kvinde ikke må adoptere børnene, har hun sammen med faren forældremyndigheden over dem. Dermed vil adoptionen ikke som udgangspunkt ændre noget i familiens hverdag.
Men rent juridisk har det eksempelvis betydning i forhold til at arve.
Både Statsforvaltningen, Ankestyrelsen samt by- og landsret har sagt nej til adoption. Dermed er dommen fra Højesteret en stadfæstelse.
Sagen er i Højesteret blevet bedømt af et dommerpanel bestående af syv højesteretsdommere på grund af dens principielle karakter. De var dog ikke enige om dommen.
Fire mener, at kvinden ikke skulle have lov til at adoptere, mens et mindretal på tre dommere mener, at hun godt må.
