Kvinde bestjålet af kvinde

TYVERI Onsdag fik en kvinde under indkøb på Farum Bytorv stjålet sin pung indholdende kontanter og kreditkort. Kvinden bemærkede godt, at en anden kvinde hele tiden gik meget tæt på hende. Den formodede tyv var endda meget tæt på, da den forurettede kvinde rakte sin hånd indover køledisken efter varer. Da hun så skulle betale ved kasse, var pungen væk. Den formodede tyv var cirka 20-25 år, 165-170 cm høj, slank af bygning, lyst hår og beigefarvet tøj.