Kulturhuse trues af lukning

En stribe århusianske kulturinstitutioner i alvorlig økonomisk klemme.

En række mindre, lokale kulturinstitutioner risikerer at havne i en økonomisk klemme i nær fremtid. Det skriver Århus Stiftstidende. Det drejer sig om de institutioner, der i en årrække har modtaget driftstilskud fra støttepuljer, som oprindelig er tiltænkt eksperimenterende og nytænkende projekter. Kunstrådet gør nu op med den hidtidige praksis og vil dermed tvinge politikerne til at tage stilling til institutionernes fremtid.