Kunne du tænke dig at anmelde film, koncerter, forestillinger og udstillinger for Rudersdal og Birkerød Avis? Så er du måske en af de læsere, vi gerne vil i kontakt med.
Vi ønsker at oprette et korps af læsere, som på vores netavis skal anmelde de mangfoldige kulturtilbud, der er i kommunen. Vi tror nemlig, at sådanne læseranmeldelser kan blive en god guide og inspirationskilde for alle, der bruger Rudersdal som kulturby.
Som kulturanmelder får du ingen løn. Men du får en gratis billet til de begivenheder, som vi gerne vil have anmeldt. Din personlige baggrund og alder betyder ikke noget. Bare du kan skrive godt, er nogenlunde habil til at stave – og vigtigst af alt – brænder for det emne, du gerne vil skrive om.
Lyder det spændende?
Så send en kort ansøgning til helle.christoffersen@lokalavisen.dk. Skriv lidt om dine kulturinteresser og forklar, hvorfor netop du skal være en af vore kulturanmeldere. Vi glæder os til at høre fra dig.