Kulhuse-tyv fængslet

indbrud Som vi skrev i Frederikssund Avis i tirsdags, huserede der en særdeles ihærdig indbrudstyv i Kulhuse.Og allerede tirsdag aften ringede flere lokale kulhusianere til politiet, på baggrund af vores artikel."En af hendvendelserne gik på en bestemt adresse, så der tog vi selvfølgelig hen," fortæller fungerende vicekriminalinspektør Steffen Thomsen.På adressen fandt politiet næsten alle tyvekosterne fra de mange indbrud.Torsdag blev tyven fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev fængslet frem til den 14. november."Han indrømmede syv indbrud på Jomsborgvej, Hjortevej og Strandkrogen – men han er sigtet for 10. Det har vi nu lidt tid til at grave i," siger Steffen Thomsen.Den 19-årige, københavnske tyv boede lovligt i huset, som er ejet af noget familie. Han er i forvejen kendt af politiet for småkriminalitet."Det er dejligt, med borgere, der læser avisen," siger en glad kriminalinspektør, som håber, at der falder dom i sagen 14. november.9na