Karen Krabbe er fuld af idéer. Som frivillig er hun med til at sprede glæde på sit lokale bibliotek ved at lave kreativ workshop for børn fra 8 år, forældre og bedsteforældre.
Det sker på lørdag den 28. februar klokken 10.30-13.00 på Nærum Bibliotek, hvor man denne gang kan lave decoupage. Der vil være små lærreder, motiver og blade, som man kan klippe i og dermed skabe sit eget fine billede.
Det er gratis at deltage, og billetter fås i Rudersdal Bibliotekerne eller via hjemmesiden på adressen www.rudbib.dk. /adk