Afskedigelserne på nogle af vores regions sygehuse er en trist historie, der primært handler om for slap økonomistyring fra sygehusledelsernes side. På enkelte afdelinger skyldes miseren, at man har produceret flere sundhedsydelser, end der var penge til i de såkaldte løkkeposer. Løkkeposerne har gennem flere år skabt meraktivitet til gavn for patienterne, og personligt har jeg et stort ønske om, at der kommer flere penge i løkkeposerne, så vi ikke skal se en uklog og demoraliserende gentagelse.
Men det generelle billede er, at det økonomiske uføre skyldes det diametralt modsatte, nemlig at der ikke er produceret nok i forhold til budgettet. Frederiksberg Hospitals direktion skriver f.eks., at "alt i alt må det konstateres, at budgetunderskuddet kan henføres til utilstrækkelig økonomistyring og faldende produktivitet i 2009". Hvidovre Hospital skriver bl.a., at "underskuddet skyldes primært, at det ikke er lykkedes at øge produktionen svarende til den interne budgettering". Herlev Hospitals direktion skriver, at "i hospitalets økonomiske strategi for budget 2009 indgik en forventning om en betydelig opnået meraktivitet i de kliniske afdelinger". Og det var en strategi, som desværre slog fejl. Underskuddet skyldes, at der simpelt hen har været ansat mere personale, end der var dækning for i forhold til den produktion, som man endte med at præstere.
Jeg vil ikke klandre sygehusledelserne for at have svigtet, for det er vanskeligt at styre økonomien i en periode, hvor specialer sammenlægges og opgaver flyttes fra hospital til hospital. Jeg vil meget hellere se fremad og forhindre, at der kommer økonomiske problemer igen.
På det seneste regionsrådsmøde i begyndelsen af februar fremsatte Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti derfor følgende forslag: "Regionsrådet ønsker snarest muligt månedlige økonomirapporter opdelt pr. hospital, med faktisk forbrug i forhold til det budgetterede samt aktivitetsniveau og kapacitetsudnyttelse".
Desværre træder den socialdemokratiske regionsformand Vibeke Storm Rasmussen og hendes tropper vande og trækker tiden ud, men den borgerlige opposition vil presse på for en løsning. Vi må og skal have muligheden for at gribe ind, før et sygehus kommer ud af kurs. En stop-go-politik, som skader patienter og personale, skal afløses af en realistisk budgetlægning, en rolig udvikling og en løbende økonomirapportering, som den kendes fra andre virksomheder og regioner.
