







NYBAGT MILLIONÆR // En guldstjerne på gulvet; et stort banner ud mod Adelgade og en montre midt i butikken med en kopi af den ægte vinder-kupon fortæller altsammen en historie om, at en nybagt mange-millionær har set dagens lys i Præstø – og den heldige lotto-spiller købte sin kupon hos Finn Esmann (foto) i u0026apos;Skjold Burneu0026apos;. To millioner gode danske kroner er der til vinderen – den første million-gevinst hos Esmann i ti år, der den kommende tid forventer øget omsætning af lotto. Indtil nyheden om, at den store gevinst var faldet hos u0026apos;Skjold Burneu0026apos;, lå den ugentligt omsætter mellem 40.000 og 50.000 kroner i lotto. Det var tallene 5 – 10 – 13 – 18 – 19 – 21 – 32, der udløste den dejlige lørdags-gevinst.
Foto: Jonathan Lilmoës
HAAHR ER PÅ VEJ // Haahr Benzin, der blev etableret i 1960 af Olaf Haahr, er på vej til Vordingborg. Selskabet, der i øjeblikket har 17 anlæg rundt om i landet og 20 ansatte i Vejle, er ved at etablere anlæg nummer 18 i Ringsted, og derefter kunne turen komme enten til Næstved eller Vordingborg, oplyser teknisk direktør Elo Sørensen. Firmaet mål er at blive landsdækkende med 30 anlæg. u0026quot;I de byer, vi har etableret anlæg, er priserne faldet med omkring 60 øre per liter. Vi er ikke altid billigst, men vi er meget konkurrencedygtigeu0026quot;, fastslår Elo Sørensen, der har en forventning om, at Haahr er etableret i Vordingborg i løbet af foråret.
Foto: HaahrINFO: www.haahrbenzin.dk
FOR BØRN PÅ STARS // De har begejstret før – nu kommer de igen: u0026apos;Moussa Diallo Triou0026apos;. Det charmerende og farverige band spiller en Kamæleonkoncert for de 5-8-årige og deres familier på Stars lørdag 27. februar klokken 11.00. Trioen levendegør ældgamle traditioner og genskaber den magi, Moussa Diallo selv oplevede som barn gennem en række musik-eventyr. Alle eventyr bliver fortalt gennem musikken, som spilles på traditionelle malinesiske instrumenter. PressefotoINFO: Billetter kan købes på bibliotekerne; via Billetlugen og ved indgangen
SOLIDT RESULTAT // Med et resultat på 16,6 millioner kroner før skat for 2009, leverer Møns Bank et solidt resultat, fastslår direktør Flemming Jensen (foto). u0026quot;I et år præget af en generel samfunds-økonomisk afmatning er det meget tilfredsstillende, at vi kan aflevere et resultat med 21,6 procent fremgang i bankens basis-indtjening, der ender på 31,5 millioner kroner, svarende til en fremgang på 5,6 millioner kroner. Et beløb, der mere end dækker bankens ekstra udgifter på 5,0 milliner kroner i 2009 til Det Private Beredskab, hvilket er en del af bankens bidrag for deltagelsen i Bankpakke Iu0026quot;.
Foto: Møns Bank
Af Niels Bangild //