Af Pia Bech-Nielsen, borgerjournalist
Da vokalensemblet 4joy gav sommerkoncert på Bistrup Skole den 18. juni, hvor der blev sunget arrangementer af Beatles, Simon & Garfunkel, Coldplay og Rasmus Seebach m.fl., var der flere af tilskuerne, der meldte sig som potentielle kormedlemmer.
Og den voksende interesse for at synge rytmiske sange har nu fået koret til at udvide fra 20-24 medlemmer forud for den nye sæson, som bliver korets femte af slagsen.
4joy er et blandet kor med hang til rytmiske arrangementer. Medlemmerne mødes tre-fire gange månedligt om torsdagen fra kl. 19-22 i aulaen på Kulturcenter Mantziusgården, J. Mantziusvej 3 i Birkerød.
Målsætningen er at dyrke den fælles interesse i at synge rytmiske arrangementer under et godt socialt miljø, samt at optræde offentligt et par gange i løbet af en sæson – helst uden noder. Lydfiler vil være tilgængelige til at øve efter og hjemmearbejde må påregnes.
Der er stadig ledige pladser i alle stemmegrupper, hvor evt. interesserede kan kontakte Pina Tang-Holbek mobil 216 216 86, mailadresse: Pina.denaro@hotmail.com
Korrets hjemmeside hedder www.4joy.dk