Konservative fejrede gode valg

Der var noget at fejre, da den konservative vælgerforening i Køge søndag havde indkaldt til sommermøde på »Opdagelsen« efter to gode konservative valg, hvor resultaterne blev bedre end forventet. Først lykkedes det partiets relativt nye kandidat til Europa parlamentet, Pernille Weiss at bevare pladsen i parlamentet mod alle odds, og ved folketingsvalget 5. juni gik partiet seks pladser frem til nu 12 mandater på Christiansborg – Den lokale folketingskandidat Mads Andersen manglede 300 stemmer i at blive valgt, men kampagnen for ham betragtes som en ubetinget succes, der lover godt for næste folketingsvalg.