Der er sikket også andre borgere i kommunen, der med undren følger konfirmationsstriden. Hvad handler den diskussion egentligt om? Er det nogle skolebestyrelses- og kommunalbestyrelsesmedlemmers ideologiske korstog mod folkekirken? Eller er det nogle gammelkonservative og nogle præster, der desperat ønsker at fastholde en forældet og for skolerne måske endda forstyrrende præcedens?
Lad os undrende få nogle tal på bordet. Hvor mange af en årgang (fx sidste års konfirmand-årgang) lader sig konfirmere? 10%, 25 %, 50%, 75%? Hvis det efterhånden kun er en mindre gruppe, der vil konfirmeres, er det vel rimeligt, at skolen ikke længere involveres, men hvis det er 3 ud af 4, synes jeg, at der bør anlægges et mere pragmatisk syn på sagen.
Der er mange gode grunde til ikke at gøre det til en praktisk belastning for så mange unge mennesker at tage del i en sikkert stærk familietradition. Det siger sig selv, at konfirmandforberedelsen ikke må ligge INDE i skoleskemaet, for de, der ikke deltager, skal naturligvis ikke sidde på skolen og kukkelure midt på dagen; men hvad er farligt ved at lade disse unge mennesker sove længe en formiddag om ugen?
Jeg kan godt forstå argumenterne om en folkeskole uden religiøs tilknytning, men samtidigt er det svært at se bort fra, at vi lever i et samfund, som kulturelt hviler på en gammel kristen tradition – om vi nu kan lide det eller ej.
Derfor: Lad dog tallene – de unge menneskers valg – være et afgørende argument. Ikke voksnes religiøse sym- eller antipatier, ideologiske eller politiske overvejelser.
