Klaus Hækkerup, MF (S)
Den kommunale budgetlægning er nu på plads i samtlige landets kommuner og der er grund til at knytte et par kommentarer til den argumentation, der især fra borgerlig side har været fremført i den forbindelse.
Det påstås, at de stramme økonomiske rammer for kommunerne bare er en gennemførelse af Plan 2010, som Socialdemokraterne har ansvaret for.
Plan 2010, som den socialdemokratiske regering ganske rigtigt lavede i januar 2001, havde som målsætning, at statens gæld skulle halveres fra ca. 50% af den samlede produktion (BNP) til ca. 25% i løbet af 10 år. Det indebærer, at der hvert år skulle afdrages omkring 25 mia. kr. på statens gæld.
Efter regeringens forslag til finanslov for 2007 afdrages der omkring 60 mia. kr. Der er således særdeles god plads til både at afdrage på gælden efter plan 2010 og give kommunerne knap 1 mia. kr. til at fastholde et rimeligt serviceniveau i børnepasning, folkeskoleundervisning og ældrepleje!
En anden påstand er, at kommunerne selv har tilsluttet sig den stramme økonomiske målsætning ved at deres organisation, Kommunernes Landsforening, har indgået aftale med regeringen herom.
I aftalen fastslås det imidlertid at "Regeringen har fastsat en realvækst i det offentlige forbrug på 0,5% årligt". Det er altså ikke kommunerne med regeringen, der har fastlagt rammerne. Det anføres endvidere, at "Regeringen og KL er enige om, at der for kommunerne under ét vil være samlet balance i den kommunale økonomi i 2007.." Her er det ordene "under ét" der er interessante. Der behøver altså slet ikke være balance for den enkelte kommune. Nogle kommuner kan have overskud og andre underskud. Men det er regeringens ansvar, at ingen kommune kommer i en underskudssituation. Og det ansvar har regeringen heller ikke levet op til.
Endelig har regeringen, Dansk Folkeparti og de Radikale gennemført en udligningsreform, som rammer nogle af kommunerne urimeligt hårdt. (Ny) Frederikssund kommune taber f.eks. 71,6 mio. kr., der kun delvis har kunnet hentes hjem gennem den tilladte maksimale skattestigning. Resten af tabet har kommunen skullet dække ved besparelser og nedskæringer.
Regeringens fastfrysning af skatterne og den manglende hensyntagen til kommuner i vækst (fordi kommunerne behandles "under ét") rammer netop disse kommuner hårdt. Og det har (Ny) Frederikssund kommune fået at føle.
Endelig har der kørt en lidt kedelig undertone i debatten om, at det er de socialdemokratisk ledede kommuner, der har bidraget til den vanskelige økonomi i (Ny) Frederikssund kommune. Selv om jeg syntes det er temmelig irrelevant, har jeg alligevel på Indenrigs- og sundhedsministeriets hjemmeside hentet oplysninger i de kommunale nøgletal om de fire kommuners økonomi ved indgangen til 2006, som er de seneste tal, der foreligger oplysning om. Jeg plejer at se på kassebeholdningen pr. indbygger og på gælden pr. indbygger. Desværre opgøres den kortsigtede gæld ikke, så man må nøjes med den langsigtede. For de fire kommuner ser tallene således ud:
Jeg syntes ikke man har nogen grund til at pege fingre af hinanden med udgangspunkt i disse tal. Det er alle fire udbygningskommuner, der er i forskellige faser af den løbende udbygning, hvilket ved en nærmere analyse sikkert vil vise sig at være hovedforklaringen på forskellene.
Tilbage står så det landspolitiske ansvar Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti har for reduktionen af de overordnede rammer for (Ny) Frederikssund kommunes økonomi.
