Kørsel i frakendelsestiden

Foto: Kenn Thomsen
Kørsel i frakendelsestiden koster fængsel anden gang, oplyser Københavns Vestegns Politi.
Kørsel i frakendelsestiden koster fængsel anden gang, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Onsdag den 8. april kl. 20.33 bragte en politipatrulje en personbil til standsning på Byvej i Hvidovre. Føreren, en 20-årig mand fra Hvidovre, var frakendt sit kørekort og blev sigtet for at køre i frakendelsestiden.

Derudover, blev han også sigtet for at køre i en uindregistreret personbil, samt for at have stjålet nummerplader. Han erkender de tre sigtelser.

Kørsel i frakendelsestiden kan koste fængselsstraf.

Kørsel i frakendelsestiden koster fængsel anden gang, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Er du frakendt førerretten, koster det en bøde første gang, du alligevel fører bil. Bødestørrelsen afhænger af din indkomst. F.eks. er bøden 10.000 kroner, hvis du tjener 250.000 kroner årligt. Tjener du 400.000 kroner, er bøden på 16.000 kroner.

Anden gang du kører, er straffen 10 dages fængsel, som kan gøres betinget mod en indtægtsbestemt bøde og afvikling af 30 timers samfundstjeneste.

Tredje gang skal man 20 dage i fængsel, og derudover kan bilen konfiskeres.