Skal vi indstille os på at klimakampen betyder højere flypriser, færre bøffer, dyrere benzin mv., eller skal vi satse på, at teknologisk udvikling kan sikre større bæredygtighed?
Teknologien kan hjælpe os godt på vej, hvis vi prioriterer forskning og viser politisk handlekraft ift at sætte ambitiøse, forpligtende mål om CO2 reduktion både indenfor energi, transport og landbrug. Samtidig kommer vi også hver især til at indstille os på at ændre vores vaner ift forbrug, genanvendelse mm, hvis vi skal leve op til Parisaftalen
Skal retten til tidlig(ere) pension være en kollektiv mulighed afhængigt af faggrupper eller skal det være afhængigt af den individuelle sundhedstilstand?
Alle har ret til et liv efter arbejdslivet. SF mener, at alle på arbejdsmarkedet skal have ret til 10 år før deres folkepensionsalder at få et nedslidningstjek, som kan munde ud i konkrete forbedringer af arbejdsmiljøet, overgang til en anden arbejdsfunktion, ret til at gå ned i tid med kompensation, tildeling af ret til at gå på tidligere folkepension, henvisning til førtidspension/seniorførtidspension. Den endelige model skal diskuteres med arbejdsmarkedets parter. Ved siden af arbejder vi for bedre efteruddannelse og bedre arbejdsmiljø.
Har beskæftigelsespolitikken i for høj grad skubbet socialpolitikken i baggrunden – eksempelvis i forhold til langvarige ressourceforløb og førtidspension?
Ja! Der er brug for en socialpolitik, der tager udgangspunkt i menneskers hele liv, og det handler om meget mere end beskæftigelse. Det handler om at skabe muligheder for at deltage i meningsfulde fællesskaber, og bidrage med det, man kan. Og det handler om at styrke menneskers egen drivkraft.
I en tid med store internationale udfordringer, bør vi ophæve de danske rets- og forsvarsforbehold?
Rets- og forsvarsforbeholdene begrænser Danmarks muligheder og indflydelse, og vi bør derfor også fortsat have en debat om konsekvenserne. Men der er aktuelt ikke opbakning i befolkningen til at afskaffe dem, så vi skal bruge krudtet på vigtige udfordringer som f.eks klima, skattely, hvidvask, social dumping og fælles ansvar for flygtninge.
Hvis brugerbetaling var midlet til at få opført Kronprinsesse Marys Bro, hvorfor er det så ikke et princip, der tages i anvendelse med flere forslåede/vedtagne infrastrukturprojekter?
Det er heller ikke logisk. Hvis vi skal bruge roadpricing for at få råd til investering i vores infrastruktur bør det være en retfærdig og solidarisk model, hvor det primært er de steder, hvor trængselsproblemer er størst, og hvor der er gode alternativer med den kollektive transport.
Bør kystsikring af de indre farvande ligestilles med den jyske vestkyst, så det bliver en statslig opgave?
Fremtidens oversvømmelser og skybrud kommer til at kræve en meget større og bredere indsats – som også er en dyr opgave. Så vi har brug for en klimatilpasningslov, som kan lave en samlet investeringsplan for at sikre os ift klimaforandringerne, så det ikke alene overlades til den enkelte og kommunerne, og så vi får skabt gode, sammenhængende løsninger på udfordringerne.
Bør der være en øvre grænse for antallet af børn pr. voksen i børneinstitutioner?
Ja, vi bør allerede ved den første finanslov have indført minimumsnormeringer på 3 børn pr. voksen i vuggestuen og 6 børn pr voksen i børnehaven. Børn har brug for nærværende voksne i deres dagligdag, så de er trygge og så de støttes i deres udvikling.
Landets kommuner er under økonomisk pres på de specialiserede områder – både for børn og voksne. Samtidig er der stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at træffe de rigtige afgørelser. Er der behov for, at visitationen til eksempelvis dagbehandlingstilbud og døgntilbud centraliseres eller på anden vis harmoniseres?
Der er i høj grad brug for at se på en mere solidarisk måde at fordele udgifterne ml kommunerne, og på at styrke retssikkerheden for borgerne, så man får den hjælp, man har brug for, hvis man skal leve et aktivt og selvstændigt liv. I SF mener vi, der skal laves en refusionsordning for udgifter på over 600.000 om året, og at VISO (Den Nationale Videns- og specialrådgivningsorganisation) skal inddrages mere i vurderinger og visitation.
Bør Danmark åbne op for igen at modtage 500 FN-kvoteflygtninge?
Ja, bestemt, og gerne flere. Danmark bør leve op til sit humanistiske og internationale ansvar og tage imod nogle af de flygtninge, som har det største behov for beskyttelse. Og det har kvoteflygtninge. Det er tragisk, at Danmark de seneste år er gået forrest for at undergrave FNs kvotesystems troværdighed.
Bør personer, der flere gange er dømt for personfarlig kriminalitet, frakendes retten til at have børn i hjemmet?
Det kan i mange tilfælde være en grund til, at barnet ikke længere kan bo hjemme. Men det bør altid bero på en konkret vurdering af, hvad der er det bedste for barnet, og ikke alene være en straf af forældrene. Det er barnets behov og tarv, der skal være i centrum – altid.
Bør en højere del af den såkaldte kernevelfærd udliciteres?
Nej. Det vil altid være et grundvilkår, at private leverandørers primære sigte vil være at tjene på at levere ydelserne. Er er heller ikke belæg for at påstå at privatisering skulle være billigere og mere effektivt. Til gengæld er det gennemgående, at arbejdsforholdene for de ansatte bliver dårligere. Der er derudover set masser af eksempler på, at private aktører går konkurs, og så skal det offentlige system rydde op og sikre borgernes velfærd.
SF mener derimod god, at non-profit organisationer kan løse en del af opgaverne.
Hvilket politisk emne vil du kæmpe hårdest for på Christiansborg?
Valget handler om vores børn og unges fremtid. Der er især 3 vigtige opgaver:
– Stoppe klima- og naturkrisen
– Bekæmpe ulighed, fattigdom og afstande ml mennesker.
– Tage hånd om den stigende psykiske mistrivsel, ikke mindst blandt børn og unge.
