Klar til de næste 100 år

Danske Bank fejrede 100 års fødselsdag i Frederikssund

Foto: Karsten Kjærgaard

JUBILÆUM "Vi har fortjent vores plads i solen, forrest på gågaden," sagde en fornøjet og lidt stolt filialdirektør for Danske Bank, Stig Teilmann, da han kunne fejre sin arbejdsplads" 100 års fødselsdag i Frederikssund ved at indvie en lille udstilling i banken i sidste uge. Udstillingen består fortrinsvist af et typisk bankkontor fra de gode gamle dage og indeholder fotografier, små historier og gamle kontormøbler fra bankens levetid. Der er også blevet plads til en original glasmosaik af Frederikssund Byvåben fra 1917, der hang i Frederikssund og Omegns Bank, som banken hed indtil 1969, hvor den fusionerede med Den Danske Landmandsbank.