Kjær og Lille vinder fransk danskeropgør

Simon Kjær var godt spillende, da Lille tog hul på forårssæsonen med spinkel sejr i danskeropgøret mod Evian.

Kjær og Lille vinder fransk danskeropgør. - -Lille''s Danish defender Simon Kjaer (L) jumps for the ball with Evian''s French midfielder Cedric Barbosa during the French L1 football match between Lille (LOSC) and Evian (ETGFC) on January 7, 2015 at the Pier
Kjær og Lille vinder fransk danskeropgør. – -Lille''s Danish defender Simon Kjaer (L) jumps for the ball with Evian''s French midfielder Cedric Barbosa during the French L1 football match between Lille (LOSC) and Evian (ETGFC) on January 7, 2015 at the Pier

Den danske landsholdsspiller Simon Kjær så stærk ud, da hans klub Lille onsdag vandt 1-0 hjemme over Evian i den bedste franske fodboldrække Ligue 1.

I en ellers relativt trist fodboldkamp scorede indskiftede Adama Traore efter en times spil det mål, som gav Lille tre point og giver holdet et lille hop op på 11.-pladsen i ligaen med 24 point for 19 kampe.

Evian, som havde Daniel Wass med i hele kampen, og fik Jesper Juelsgaard på banen efter 68 minutter, tabte sin fjerde ligakamp i træk, og holder til under nedrykningsstregen.

Evian har 19 point for 19 kampe. Kun Bastia og Caen er dårligere.

Simon Kjær var med i rigtigt meget i Lilles forsvar, hvor Evian-angriberne ramte danskeren, næsten hver gang de forsøgte et indlæg. Særligt hans hovedspil må have frustreret gæsterne.

Begge holds spillere bar sørgebind ovenpå terrorhandlingen i Paris tidligere på dagen, hvor 10 personer blev dræbt på tegneseriemagasinet Charlie Hebdos redaktion. Også politibetjente mistede også livet i forbindelse med angrebet.

Målmand Jesper Hansen og angriberen Nicki Bille sad på bænken hos Evian.

Marseille fører ligaen med 41 point for 19 kampe. Lyon og Paris Saint-Germain følger efter med henholdsvis to og tre point færre.