Kinesere skal kende mere af Nordsjælland end slottene

Kulturfestival bruges til at fremme Nordsjælland som turiststed

Foto: Jens Berg Thomsen

Når der i disse dage er kulturfestival i Helsingør, arbejdes der i sammenslutningen Visit Nordsjælland også for, at den asiatiske gigant Kina får øjnene op for Nordsjælland som turistmål. Og her er det især slottene, heriblandt Frederiksborg Slot i Hillerød, der kan bruges som en trædesten.

"Det er virkelig positivt at se, hvor interesserede kineserne er i Nordsjælland. Der er ingen tvivl om, at de bedst kender slottene og de mere traditionelle turistattraktioner, men at de helt klart også er nysgerrige efter, hvad destinationen ellers kan tilbyde," siger Birgitte Bergman, der er projektleder for destinationsudvikling i Visit Nordsjælland.

Birgitte Bergman har under festivalen holdt møde med Kinas "Cultural Counsellor" i Danmark, Li Jinsheng, og andre respræsentanter fra den kinesiske ambassade. Delegationen giver ifølge Visit Nordsjælland udtryk for, at kinesere præmært vælger Nordsjælland på grundt af kulturhistorien. Men kineserne skulle også have ytret ønske om at møde danskerne og blive klogere på Danmarks velfærdsmodel.