I SF er vi glade for den debat, der foregår i såvel lokalpressen, som med bestyrelser, grupper og "over køledisken." Den er et udtryk for den usikkerhed der hersker for tiden; er jeg/vi/mit barn/min arbejdsplads berørt af politikernes svære opgave? Den usikkerhed forstår vi. Som politikere lever vi også med den, resultaterne af analyserne bliver også fremlagt for os, samtidigt med bestyrelserne på de kommende ugers dialogmøder.
Politisk kommunikation er en forunderlig ting. En forsker lærte mig for nyligt, at for at have en stærk politisk sag, bør man skabe et billede af en katastrofe, som kun en ændring af det nuværende ville kunne lave om på. Hun brugte PISA-undersøgelsen, som eksempel. Til dette har man brug for fordrejninger af sandheden eller direkte usandheder. Aktuelt er begge dele en del af den lokalpolitiske debat, og tiden er inde for at rette lidt op på dem.
Flere steder, bl.a. på Det Nye Allerøds hjemmeside, støder man på lokalpolitisk lede, i form af "Allerød Kommunes levebrødspolitik". Fakta: I Allerød kommune er der én politiker, som har lokalpolitik som sit levebrød, nemlig borgmesteren. Alle andre medlemmer af byrådet har civilt arbejde, suppleret med politik.
Allerød Nyts læserbreve har været præget af en "nu skal vi igen spare på børnene"-stemning. Fakta: Procentuelt har Allerød kommune de sidste 7 år sparet mere på folkeskolen og ældreplejen.
De lokale medier, underbygget af dele af byrådet, forsøger at tegne et billede af en smal flertalsgruppe, der beslutter alt, og en opposition, der intet har at skulle have sagt. Fakta: Siden sommerferien sidste år har byrådet holdt 11 byrådsmøder, med lidt over 200 punkter samlet. I 83% af tilfældene er det et enstemmigt byråd, der har truffet beslutningen, kun i 1 ud af 10 tilfælde har mere end 3 stemt imod flertallet.
Vi er såmænd ikke ude i, "at være efter nogen", men det er væsentligt at holde sandheden for øje i en tid, hvor vi alle lader os rive med i stemninger og følelser.
