Kaninerne kom op af gryden

Foto: Mikkel Kjølby
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard Allan Noerregaard

Basketball: En turbulent sæson er slut for Hørsholm, og helt som ventet slutter turen i kvartfinalen.

– Vi døde med støvlerne på, lyder det fra en slukøret Frederik Hougaard Nielsen.

Hørsholm spillede intet mindre end forrygende indtil pausen. Svendborgs svage defensiov blev udstillet i et hæsblæsende tempo, og hjemmeholdet førte med 58-48 ved pausen til stor fornøjelse for størsteparten af de 521 tilskuere, men de fleste havde anet, hvad der ventede på den anden side.

For Hørsholm har i denne sæson været notorisk svage i tredje periode, og denne kamp skulle ikke blive nogen undtagelse.

Svendborgs argentiner Antonio Porta fik vækket sit hold inklusiv en slumrende træner Craig Peterson, og på fire minutter var Hørsholms forspring væk.

Inden tredje periode kom til en ende var kampen stort set tabt for Hørsholm.

Kvartfinale 4. kamp

Hørsholm-Svendborg 92-106

(26-23, 32-25, 14-35, 20-23)

Hørsholm: Brenton Butler 25, Atilla Kovac 22, Frederik Hougaard Nielsen 20, Zarko Jukic 14, Demetrius Phillips 6, Christian Rasmussen 3, Kristoffer Arvedsen 2.

Svendborg; Antonio Porta 41, Johnell Smith 30, William Paul 20, Damian Ocana 11, Mads Bloch 4.

Diskvalifikation: Atilla Kovac, Hørsholm.

Tilskuere. 521.

Svendborg vinder serien med 3-1 i kampe

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis tirsdag