Juletræet tændes søndag

FREDENSBORG: Juletræet er på plads i Jernbanegade, nu mangler lysene blot at blive tændt. Det sker heldigvis nu på søndag, hvor forretningerne er åbne fra klokken 12.00 og hele gaden vil summe af forskellige aktiviter.

Det er selve "julemanden", som kommer og tænder lysene og hvis nogen synes, at han ligner Tom McEwan er det ren illusion.

Teaterforeningen Madam Mangor vil hjælpe julemanden og alle hans nisser – og de har tænkt sig at lave en omgang sjovt teater for alle størrelser. De har også en moderne jule-overraskelse med, men hvad det er, vil teaterinstruktør Thomas Malling ikke ud med. I stedet opfordrer han alle til synge "På loftet sidder Nissen" en hel masse gange derhjemme, så de er klar til fællessangen på søndag.

Instruktøren lover, at det nok skal blive stemningsfuldt på søndag med nisser, lys og måske sne?