Jobpatruljen besøgte Vestegnen

Foto: , Sabine Lai Ovesen
Der var ikke så mange fritidsjobbere på arbejde, da Katja Pedersen og Dorte Omdal begyndte deres rundtur i Glostrup Shoppingcenter for Jobpatruljen. De mødte først ind senere på eftermiddagen, men så startede de to med at tale med butikscheferne.
Der var ikke så mange fritidsjobbere på arbejde, da Katja Pedersen og Dorte Omdal begyndte deres rundtur i Glostrup Shoppingcenter for Jobpatruljen. De mødte først ind senere på eftermiddagen, men så startede de to med at tale med butikscheferne.

Katja Pedersen og Dorte Omdal går en runde i Glostrup Shoppingcenter for at interviewe unge medarbejdere under 18 år.

De vil spørge ind til deres arbejdsforhold og informere dem om deres rettigheder, og hvilke regler der gælder for medarbejdere under 18 år – de såkaldte fritidsjobbere.

Hver sommer laver Jobpatruljen en opsøgende aktion i Danmark, og i år er planen 450 besøg i Københavnsområdet.

Jobpatruljen besøgte i uge 28 Glostrup, Albertslund, Vallensbæk, Ishøj, Hvidovre og Rødovre.

Uvidenhed skaber regelbrud

Ifølge Tanja Fynbo, der er lokalkoordinator i Jobpatruljen for København, Nordsjælland og Bornholm, bliver de unge medarbejdere og deres chefer ofte glade for at få besøg af Jobpatruljen.

Det er hendes indtryk, at de fleste chefer gerne vil behandle deres fritidsjobbere ordentligt, men der sker alligevel nogle brud på reglerne.

– Det handler mest af alt om uvidenhed, og det kan for eksempel være, at man ikke er opmærksom på, hvor meget 12 kilo er, og at unge under 18 år ikke må løfte mere end det, forklarer Tanja Fynbo.

Hendes erfaring er, at de typiske problemer i fritidsjobberes ansættelsesvilkår er unge, der løfter for meget, at de ikke får løn under sygdom, og at de har prøvevagter uden at få løn.

Fik ny viden om rettigheder

I Tiger interviewer Dorte og Katja Simone Klitgaard på 17 år.

De stiller sig over i et slikhjørne og begynder interviewet, hvor Simone bliver spurgt om alt fra arbejdstid og opgaver til maskiner, løn og tryghed.

Det hele tastes ind på en iPad, så der kan laves statistik.

Da interviewet er slut, får hun en guide med regler og rettigheder af Katja.

Læs mere i Regionalavisen Vestegnen onsdag 26. august.