Jeg tilslutter mig Arne Madsen

Jeg tilslutter mig helt Arne Madsen fra Netværkshuset.

Har selv været vært for to muslimske kvinder i Gentofte, de var søde og fine mennesker.

Min moder var statsløs i Danmark under 2. Verdenskrig, og jeg var som barn flygtning i Sverige, hvor jeg boede hos flere familier i Sverige, og jeg blev modtaget med åbne arme, og det gør, at jeg er tolerant overfor flygtninge.

Min familie flygtede fra Berlin, nogle med skib til Chile bl.a. min oldemor 90 år gammel.

Min tante , som var psykisk handikappet, kom med den sidste mulighed ind i Colombia, og det var min moders onkel Alfred, som sørgede for, at familien kunne flygte, og han betalte for alle.

Næsten alle reddede livet.