Jeg er fææærdiiiiig!

Foto: Tim Panduro

En tur på toilettet udviklede sig til en både langstrakt og ubehagelig affære for en 27-årig kvinde fra Ølsted.

Kvinden var søndag formiddag i Slotsarkaderne, og her blev hun tilsyneladende trængende. Desværre ville toiletlåsen ikke som hun ville, da hun havde overstået sit ærinde, og efter en forgæves kamp greb hun telefonen: Politiet blev alarmeret.

Ifølge Christian Have fra Nordsjællands Politi nåede patruljen dog ikke frem, før kvinden alligevel nåede at kæmpe sig fri af den stædige toiletbås.