Japansk skolebesøg i Trørød

En japansk venskabsskole var på forlænget weekend i Trørød

Foto: Peter Mailand

De ankom torsdag og rejste igen mandag. En gruppe japanske skoleelever var i weekenden på lynvisit på Trørødskolen. Her blev otte elever og tre lærere fra en skole i den japanske by Nagano blandet med fire 7. klasser og tre lærere på Trørødskolen. Japanerne ankom torsdag aften og har i løbet af weekenden været indkvarteret lokalt hos otte værtsfamilier i Rudersdal. Bag besøget står John Hyltoft og Stine Schjern Guldborg, der er internationale koordinatorer på Trørødskolen. Og selvom japanerne har haft dansk kultur forud for besøget, er der i følge John Hyldtoft stor forskel på en dansk og en japansk skole. "De var meget overraskede over den afslappede stil, vi har i Danmark. Den danske folkeskole er meget anderledes end den japanske skole," siger han.