Jake Hansen stod bag Rungsted-storsejr

Rungsted Seier Capital-profilen Jake Hansen var med i seks mål i storsejren over Hvidovre Fighters på 7-1

Foto: Joachim Weichel

Rungsted Seier Capital gik på landsholdspause søndag eftermiddag med en storsejr på 7-1 over oprykkerne fra Hvidovre Fighters i Saxo Bank Arena, hvor særligt én spiller gjorde sig positivt bemærket. Således stod hjemmeholdets amerikanske profil Jake Hansen for en enkelt scoring og hele fem assists, og dermed udgjorde han forskellen på de to hold på dagen.