Jægerspris-cyklister til VM

UNICYKLING: På søndag skydes VM i unicykling i Schweiz igang, og herefter venter der de knap 1000 deltagere ved mesterskabet to uger med dyst i 20 forskellige discipliner. Danmark er også med, og hele syv udøvere på landsholdet kommer fra Jægerspris Cykelartister. Line Carlsen, Nanna Jakobsen, Sandra Andersen, Christina Blauenfeldt, Gro Peirup, Ina Peirup og Tania Olsen har alle store chancer for at sikre sig VM-medaljer med hjem i bagagen. Frederikssund Avis følger pigerne tæt under mesterskabet. Knap 25 sponsorer støtter pigernes tur til Schweiz. Find dem på www.cykelartister.dk.