Ivrige cyklister fik pokalen

5.B fra Vallensbæk Skole var den mest cyklende klasse under kampagnen Alle Børn Cykler.

Eleverne i 5.B på Vallensbæk Skole havde fået at vide af deres lærer, at de skulle ud at gå en tur – hvilket sådan set også var rigtigt. Men først skulle de lige forbi skolens hovedindgang, hvor de blev modtaget af borgmester Henrik Rasmussen, politikommissær Claus Stoltenberg og to repræsentanter fra Cyklistforbundet, Mogens Eliasen og Mogens Sørensen.