Isræs på fjorden

Foto: Rune Feldt-Rasmussen

Hestekræfterne fik frit løb, da Viborg Motor Klub lørdag var vært for et isræs på Hjarbæk Fjord.

500 bilister i alle aldre dukkede op i deres fire-hjulede for at prøve færdighederne på isen.

"Det er sjældent, at man får mulighed for at øve glatbane kørsel i så sikre rammer, som der er her. Hvis man mister kontrollen over bilen, kommer man i værste tilfælde til at sidde fast i en snedrive. Derfor får folk mulighed for at træne deres glatbane-evne og tage erfaringerne med ud på vintervejene," siger Kristian Nymann til Viborg Stifts Folkeblad.

Arrangørerne håber, at frosten varer ved et stykke tid endnu, så man også de næste par weekender kan arrangere isræs på fjorden.