
Den italienske storklub Inter skal have ny cheftræner.
På sidste spilledag i Serie A sikrede klubben sig adgang til næste sæsons Champions League, men det var ikke nok til at redde cheftræner Luciano Spalletti fra en fyreseddel.
På Twitter meddeler klubben, at træneren ikke får lov til at fortsætte i klubben.
– Vi kan bekræfte, at Luciano Spalletti ikke længere er vores førsteholdstræner. Klubben vil gerne sige tak til Spalletti for sit arbejde og for de opnåede resultater, skriver klubben.
Det vides ikke, hvem hans afløser er.
60-årige Luciano Spalletti kom til Inter i sommeren 2017. Klubben blev ligeledes nummer fire i hans første sæson i klubben, men efter en massiv oprustning i spillertruppen havde klubben forventninger om at overgå det resultat i den netop afsluttede sæson.
Med fyringen af Spalletti er endnu et stort trænerjob i Serie A-ledigt. I tirsdags sagde Gennaro Gattuso sit job op i AC Milan, og Massimiliano Allegri stopper ligeledes i Juventus.
FC Internazionale Milano can confirm that Luciano Spalletti is no longer Head Coach of the First Team.
— Inter (@Inter_en) 30. maj 2019
The Club wishes to thank Spalletti for his work and the results achieved together.#FCIM