Dan Sterup, Solbuen 62, 3400 Hillerød, næstformand LO faglige seniorer sektion 2 i region hovedstaden
Så nærmer tiden for influenzavaccination sig. Sammen med den dukker der tilbud om gratis massevaccination af pensionister op – nogle af dem med Ældresagen som medarrangør. I LO Faglige Seniorers 2. sektion er vi af den opfattelse, at det er langt det sikreste at lade sig vaccinere hos egen læge. Denne ved om man er i stand til at tåle vaccinationen, og opstår der komplikationer er det alligevel til lægen, man skal henvende sig. Der er yderligere den fordel, at man er sikker på, at fortjenesten bliver i ens egen kommune og ikke ender i pengekassen hos et eller andet fjerntliggende firma.